“På overfladen kan aftalen om tilbagesendelsescentre i tredjelande se ud som opfyldelsen af et langvarigt krav. I virkeligheden gør udkastet til tilbagesendelsesforordningen disse centre rent frivillige, udelukker udtrykkeligt mindreårige og deres familier, og den foreslåede overvågningsmekanisme vil, som forventet, sandsynligvis blive et legetøj til politisk instrumentalisering af venstreorienterede NGO’er. Desuden er der stadig intet tegn på behandlingscentre uden for Europa.
EU’s liste over sikre oprindelseslande afslører også åbenlyse huller og ignorerer skiftende geopolitiske realiteter, hvilket betyder, at de lande, hvorfra asylansøgere og kriminalitet stammer, såsom Syrien eller Afghanistan, forbliver fuldstændig uberørte af de foreslåede fast-track-procedurer. Aftalen om den såkaldte solidaritetspulje skal ligeledes forkastes: I virkeligheden er den intet andet end en tvungen omfordeling af ulovlige indvandrere og en åbenlys undergravning af den nationale suverænitet.
En reel kursændring i migrationspolitikken er ikke i sigte. I stedet bliver den stadig mere urolige offentlighed beroliget med hårdt klingende overskrifter til medierne – politisk show på bekostning af almindelige borgere.”
