Vores resultater.

I årevis blev EU’s migrationspolitik drevet i én og kun én retning: flere incitamenter, mere misbrug, mindre kontrol. Borgerne ser konsekvenserne hver dag — overbelastede kommuner, endeløse procedurer, næsten ingen tilbagesendelser. Det system er nu blevet synligt svækket.

Et centralt element var den første EU-dækkende liste over sikre oprindelseslande nogensinde samt reformen af mekanismen for “sikre tredjelande”. Medlemsstaterne kan nu hurtigere afvise åbenbart grundløse asylansøgninger, og der er skabt et retsgrundlag for at overføre ulovlige migranter til tilbagesendelsescentre uden for Den Europæiske Union.

Tilbagesendelsesforordningen, der blev vedtaget i juni 2026, indfører for første gang langt skrappere virkemidler: strenge forpligtelser for personer, der skal forlade landet, reelle konsekvenser ved manglende samarbejde, handels- og udviklingssanktioner mod ikke-samarbejdsvillige tredjelande samt livslange indrejseforbud for farlige ulovlige migranter.

I marts 2026 sikrede et højrefløjsflertal sig forhandlingsmandatet om strengere tilbagesendelsesregler og overvandt dermed forsøg fra S&D, De Grønne og Venstrefløjen på at blokere processen. I Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender blev der indgået et fælles kompromis mellem ESN, EPP, ECR og Patriots for Europe — stærkt præget af ESN — og denne holdning blev derefter fastholdt i plenarforsamlingen.

I en tæt afstemning forkastede JURI-udvalget et venstreorienteret udkast til udtalelse om rapporten om “retsstatsprincippet” med 12 stemmer imod og 11 for. Den afgørende stemme blev afgivet af ESN-medlemmet af Europa-Parlamentet Mary Khan, hvilket viser den konkrete indflydelse, som ESN-repræsentanterne har på udformningen af resultater på europæisk plan.

Det forkastede forslag afspejlede endnu en gang en række ideologiske krav, herunder udvidede juridiske rettigheder for ulovlige indvandrere, støtte til lovgivningsmæssige rammer, der begrænser ytringsfriheden på internettet, samt opfordringer til øget politisk pres på suveræne medlemsstater som Ungarn. Det fremmede desuden et tættere samarbejde med politisk ligesindede NGO’er, på trods af de igangværende kontroverser omkring EU-finansiering og lobbyvirksomhed.

ESN-Gruppen i Europa-Parlamentet fortsætter med at vokse og styrke sin position med tiltrædelsen af et nyt medlem og en ny national delegation fra Italien.

Denne udvikling afspejler en bredere tendens i hele Europa, hvor nye politiske kræfter dukker op og vælger at samarbejde inden for ESN-rammerne. Med hver ny delegation vokser gruppen ikke blot i antal, men også i politisk rækkevidde og mangfoldighed, idet den samler repræsentanter fra et stigende antal medlemsstater.

Den italienske delegations ankomst understreger, at ESN er i fremdrift og bliver en stadig mere relevant aktør, når det gælder om at forme den politiske balance i Europa-Parlamentet, styrke samarbejdet mellem ligesindede partier på tværs af Europa og udvide sin indflydelse trin for trin.

Under ledelse af Tomio Okamura opnåede partiet et stærkt valgresultat, hvilket bekræftede den voksende offentlige opbakning til politikker med fokus på national suverænitet og beskyttelse af borgernes interesser.

SPDs indtræden i regeringen udgør ikke blot et indenrigspolitisk gennembrud, men også et vigtigt skridt for den bredere europæiske bevægelse, der går ind for reformer og samarbejde mellem suveræne nationer. Som medlem af ESN-Gruppen i Europa-Parlamentet styrker SPD stemmen for en Europe of Sovereign Nations og bidrager dermed til en mere afbalanceret og repræsentativ fremtid for Europa.

Denne succes understreger også, at de partier, der tilslutter sig ESN, spiller en stadig større rolle i udformningen af Europas politiske kurs.