Forslaget går ud på at bruge russiske aktiver som sikkerhed for nye EU-udstedte obligationer til at finansiere yderligere overførsler til Ukraine. Det centrale problem er, at man ikke kan stille sikkerhed for noget, der ikke er ens eget. Selv den lettiske embedsmand og DG FISMA indrømmede, at aktiverne ikke er EU’s ejendom og aldrig vil blive det. Dette gør planen uholdbar: investorer vil ikke stole på obligationer, der er sikret ved aktiver, som EU ikke ejer, og som muligvis skal returneres til Rusland. Under forhøret kom den egentlige indrømmelse: medlemsstaterne selv ville være de eneste reelle garantister for denne gæld. I virkeligheden er det ikke Ruslands penge, der står på spil, men EU-skatteydernes.
Rada Laykova, medlem af ESN-Gruppen og ECON-udvalget, beskrev høringen:
“Retorikken om at ‘mobilisere’ aktiver og de moralske appeller om Ruslands forseelser skjuler sandheden. EU forsøger at narre Parlamentet og offentligheden til at godkende euroobligationer i forklædning – hvilket er udtrykkeligt forbudt i henhold til EU-traktaterne. Disse instrumenter skaber fælles gæld på tværs af medlemsstaterne, hvilket er forbudt selv til EU-brug. Nu er planen at udstede dem ikke til Europa, men til Ukraine, et af de mest notorisk korrupte lande, hvor tidligere midler forsvandt inden for få måneder.
Dette er ikke ‘solidaritet’, men åbenlys plyndring af europæerne. Borgerne ville bære hele gældsbyrden, samtidig med at de vildledes til at tro, at indefrosne russiske aktiver ville beskytte dem. Virkeligheden er, at dette ikke handler om Ukraine eller Rusland, men om at omgå EU-reglerne og påtvinge en forbudt fælles gæld. Den påståede russiske sikkerhed er ren bluff.
Vi må ikke tillade, at Parlamentet manipuleres til at stemme for at stjæle sine borgeres fremtid.’
