Kernen består af planer om et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandsdygtighed”, et europæisk faktatjek-netværk samt generøs støtte til såkaldte “pålidelige medier” og et “europæisk influencer-netværk”.
Christine Anderson, medlem af Europa-Parlamentet for ESN-Gruppen, udtalte:
“Noget som dette hører ikke hjemme i et frit demokrati. Det er ikke noget nyt, at EU klamrer sig til – og udvider – et omfattende system af tilskud til NGO’er og civilsamfundsorganisationer, der tilslutter sig den officielle EU-dagsorden, hvilket gør dem direkte økonomisk afhængige af Kommissionen.
Snesevis af skandaler om ulovlig finansiering af NGO’er har tydeligvis ikke afholdt EU fra at udnytte civilsamfundet til sine egne formål. NGO’er omdannes til GONGO’er – regeringsorganiserede NGO’er, som i Kina.
Alle disse tiltag har til formål at politisere det, der kaldes civilsamfundet. Når staten betaler dem, der bestemmer, hvad sandheden er, er det ikke demokrati; det er styret offentlig mening.
I Bruxelles taler man om at ‘beskytte demokratiet’ – men hvad man egentlig mener, er at beskytte sig selv mod demokratisk meningsmangfoldighed. Enhver, der forsøger at udøve politisk kontrol over medier, platforme og influencere, ødelægger netop de grundpiller, man hævder at forsvare.
Med dette program udnævner Kommissionen sig selv til Europas øverste sandhedsdommere – lige fra faktatjek og valgobservation til fremme af ‘korrekt’ indhold.
Dette er ideologisk selvstyrkelse – et europæisk sandhedsministerium i modstandsdygtighedens navn. Men demokratiet har ikke brug for beskyttende mure; det har brug for frihed og en livlig debat. Den, der søger at afskærme demokratiet fra folket, er i virkeligheden ved at nedbryde det.”
