“Siden begyndelsen af den ulovlige masseindvandring i 2015 er der indgivet omkring 9 millioner asylansøgninger i EU. Antallet af ulovlige indvandrere, der ikke registreres, er sandsynligvis betydeligt højere. Denne migrationsbølge har udsat Europa for et totalt systemchok, hvis konsekvenser den europæiske befolkning stadig må bære i dag – fra kraftigt forøgede sikkerhedsproblemer til overbelastede sociale systemer.
Der er dog stadig ingen tegn på en politisk kursændring: Der findes stadig ikke en effektiv beskyttelse af de ydre grænser; ind- og udrejsesystemet (EES), som skulle have registreret alle ind- og udrejser allerede i 2022, er stadig ikke fuldt implementeret; og Dublin-reglerne, ifølge hvilke asylansøgninger udelukkende skal behandles i det første europæiske indrejseland, bliver fortsat ignoreret. Samarbejdet med tredjelande som Tyrkiet eller afrikanske stater har vist sig at være et ineffektivt fiasko til flere milliarder; asylprocedurerne er stadig for langsomme og blokeres yderligere af en alt for ideologisk fortolkning af menneskerettighedskonventionen fra de europæiske domstoles side; og selv ved en negativ asylbeslutning udvises færre end én ud af fem ulovlige indvandrere rent faktisk.
I stedet for at rulle den røde løber ud for ulovlig massemigration er der nu mere end nogensinde brug for en streng ‘No-Way’-politik: dette omfatter bevidst at mindske tiltrækningskraften ved at søge asyl her, midlertidigt at suspendere retten til asyl, oprette udrejsecentre, iværksætte en storstilet udvisningskampagne og etablere fysiske befæstninger ved de ydre grænser. Derudover er der behov for en betydelig forstærkning og en ændring af mandatet for EU’s grænsebeskyttelsesagentur Frontex, som i mellemtiden fungerer mere som et velkomstudvalg for ulovlige indvandrere i stedet for effektivt at beskytte de ydre grænser. Kun med sådanne foranstaltninger kan Europas identitet bevares, og befolkningens sikkerhed sikres på en bæredygtig måde.”
