I denne uge samles delegerede fra 130 lande i Nice til den tredje FN-havkonference for at fremme gennemførelsen af FN’s bæredygtige udviklingsmål nr. 14 – beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af havene, søerne og de marine ressourcer. Kompromiser mellem konkurrerende interesser – havvindkraft, havøkologi, dybhavsminedrift og fiskeriindustrien – truer imidlertid med at underminere effektiviteten af potentielle løsninger betydeligt.
På EU-plan sikrer den fremherskende ideologi om klimakrisen generøs finansiering til projekter såsom havvindmølleparker – ofte en upålidelig kilde til svingende elektricitet – mens fornuftige initiativer som ballastvandsstyringssystemer til bekæmpelse af invasive arter bliver økonomisk forsømt. Desuden fører den frivillige karakter af mange forpligtelser i praksis til svag håndhævelse og politisk vilkårlighed.
Siegbert Droese, ESN-koordinator i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg (PECH), kommenterede UNOC3:
“Denne uges FN-havkonference i Nice forventes at resultere i den såkaldte Nice-handlingsplan for havene. Endnu en gang forventer vi de sædvanlige meddelelser om ‘bæredygtighedsinitiativer’ fra regeringer og virksomheder – foranstaltninger, der ofte ikke er meget mere end PR-stunts, som hverken overvåges eller håndhæves effektivt.
I stedet for overfladisk at tage fat på alle verdens havproblemer uden at løse nogen af dem, bør konferencen fokusere på den største trussel mod både havøkologien og småfiskeriets levebrød: ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Alligevel ser grønvaskningsordninger som de såkaldte Blue Carbon Markets og skatteyderfinansierede havvindmølleparker ud til at være mere rentable. Denne ubalance afspejler ikke havets sande værdi og betydning som vores planets mest vitale ressource.”
