Kritikere ser imidlertid partiskhed i dette, da medier tilknyttet OCCRP før valget fremstillede EU-kritiske politikere som påståede “Moskva-agenter” uden beviser. Politikere i seks EU-lande blev berørt. AfD-kandidaten Bystron kom også under lup. Med henvisning til medieberetningerne gennemførte anklagemyndigheden i München 23 ransagninger på hans ejendom – indtil videre uden resultat. Dækningen påvirkede imidlertid valgresultatet og dermed sammensætningen af Europa-Parlamentet. Det kostede de berørte partier værdifulde procentpoint, og nogle politikere – såsom den nederlandske politiker Thierry Baudet – gik endda glip af en plads i Europa-Parlamentet.
Der har længe været tvivl om OCCRP’s uafhængighed. Ifølge afsløringer fra Mediapart har netværket gennem årene modtaget næsten $50 millioner fra USA, i nogle tilfælde med direkte indflydelse på personaleansættelser og redaktionelle beslutninger. OCCRP var også involveret i den kampagne, der udløste en rigsretssag mod Donald Trump i 2019. I 2019, efter den “Ibiza-affære”, som OCCRP-tilknyttede medier havde sat fokus på, faldt den østrigske regering, hvor FPÖ indgik, fra hinanden. På det tidspunkt faldt FPÖ ved EU-valget fra 26 % i meningsmålingerne til blot 17,2 % i det endelige resultat.
Betalingerne rejser nu spørgsmål: Hvorfor finansierer EU netop et netværk, der tidligere har været involveret i valgindblanding og politiske kampagner?
I denne forbindelse udtaler Petr Bystron, medlem af ESN-Gruppen:
“Her er en stor medieskandale fra efterkrigstiden under opsejling. EU-midlerne strømmede angiveligt til ‘støtte til undersøgende journalistik’. Det er en farce, for OCCRP-medierne gjorde præcis det modsatte – de spredte negative oplysninger om EU-kritiske politikere ukontrolleret og fuldstændig ukritisk – som led i koordinerede kampagner.
Med massive kampagner manipulerede OCCRP-medierne de to seneste EU-valg. Deres dækning påvirkede valgresultaterne, skadede EU-kritiske politikere alvorligt og væltede regeringer. Målet var altid at eliminere EU-kritiske politikere.”
