En ny rapport fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) rejser spørgsmålet om, hvem der rent faktisk drager fordel af de mange milliarder euro, der investeres i “grøn energi”, og hvem der i sidste ende bærer omkostningerne. AfD-medlem af Europa-Parlamentet Markus Buchheit kritiserer skarpt EIB’s seneste årsberetning. Han siger, at banken i stigende grad præsenterer sig selv som en “klimabank”, mens borgere og virksomheder i mange EU-lande lider under stigende elpriser og voksende leveomkostninger.
Markus Buchheit (AfD), medlem af Europa-Parlamentet for ESN-Gruppen, sagde:
“Næsten 60 procent af EIB’s finansiering går nu til såkaldte grønne projekter. Det lyder måske godt i Bruxelles, men det letter ikke byrden for familier eller små og mellemstore virksomheder. Især den store fokus på havvindkraft viser, hvor skæv Europas investeringspolitik er blevet.«.
Til individuelle offshore-projekter yder EIB lån i hundredvis af millioner euro. Disse projekter er dyre, teknisk meget komplekse og stærkt afhængige af netinfrastruktur og vejrforhold. Ikke desto mindre fremmes de politisk, selv om den faktiske elproduktion ikke lever op til forventningerne. Omkostningerne overføres til borgerne via elpriser, netafgifter og statsgarantier.
Mens EIB taler om ‘ren og overkommelig energi’, oplever mange husholdninger det modsatte. Høje energipriser tynger indkomsterne og konkurrenceevnen uden nogen mærkbar forbedring af forsyningssikkerheden eller prisstabiliteten. Jeg finder det problematisk, at EIB i stigende grad fungerer som et politisk redskab for Green Deal, løsrevet fra folks daglige virkelighed.
Jeg er især kritisk over for bankens finansieringsmodel: Risiciene socialiseres gennem garantier fra EU-budgettet, mens private investorer drager fordel af billige lån. Hvis projekter mislykkes eller ikke lever op til forventningerne, er det i sidste ende skatteyderne, der hæfter.”
AfD opfordrer til en grundlæggende omlægning af EIB’s politik. Investeringerne bør igen være styret af forsyningssikkerhed, overkommelige priser og konkrete fordele for borgerne. Et EU, der uddeler milliarder, mens husholdninger og virksomheder kæmper med stigende omkostninger, mister sin troværdighed.
