Sudan-konferencen i Berlin den 15. april samlede regeringsrepræsentanter, internationale organisationer og NGO’er for at yde ny humanitær hjælp til det borgerkrigshærgede land. Der skulle dækkes et finansieringsunderskud på 2,2 mia. euro; den tyske regering lægger nu hovedparten af de tilsagte midler over på de tyske skatteydere: Udenrigsminister Johann Wadephul lovede 212 mio. euro på topmødet. Marc Jongen, medlem af Europa-Parlamentet og talsmand for udviklingspolitik i AfD-delegationen, udtalte:
“Med 29,1 mia. euro i 2025 er Tyskland nu blevet verdens største donor af udviklingsbistand – efter de drastiske nedskæringer i det amerikanske USAID-program. Af de 522 mio. euro, som Europa-Kommissionen og medlemsstaterne allerede har lovet til Sudan i 2025, bærer Tyskland hovedbyrden. Disse udbetalinger sker hovedsageligt gennem NDICI-instrumentet, med et samlet omfang på næsten 79 mia. euro for perioden 2021–2027 – uden tilstrækkelig demokratisk kontrol og målbare succeskriterier. Det er stadig fuldstændig uklart, hvor stor en del af de lovede beløb der rent faktisk når ud til den lokale befolkning til dækning af basale behov, og hvor meget der ender i lommerne på korrupte NGO’er og krigsherrer. Den Europæiske Revisionsret har gentagne gange kritiseret den manglende gennemsigtighed i EU’s udviklingsbistand, især NGO’ernes rolle, men der er endnu ikke indført solide kontrolmekanismer eller strengere tildelingskriterier.
I lyset af den økonomiske krise og tabet af hundredtusindvis af arbejdspladser som følge af deindustrialiseringen i Tyskland er en sådan overførsel af milliarder til udlandet fuldstændig uansvarlig. Den tyske regering må ikke fortsætte med at optræde som verdens kasserer. I stedet skal ethvert yderligere engagement fra Tysklands og EU’s side i udviklingspolitikken være bundet til strenge betingelser: effektiv grænsebeskyttelse, konsekvent indsats mod menneskesmugling og islamistisk terrorisme samt velfungerende tilbagetagelsesaftaler for migranter – med øjeblikkelig indstilling af alle betalinger, hvis tilbagetagelse af migranter afvises. I de seneste år er især antallet af ulovlige indrejser til Europa fra Sudan steget kraftigt.
På EU-plan skal der nu være fuld gennemsigtighed, antikorruptionsforanstaltninger og radikale nedskæringer i alle udviklingsudgifter uden klare fordele – efter DOGE’s eksempel i USA. Europæiske økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser samt bekæmpelsen af ulovlig migration skal sættes i centrum for EU’s udviklingspolitik. Den tyske regering bør på nationalt plan påtage sig en ledende rolle i stedet for fortsat at hælde milliarder af skatteydernes penge ned i det, der reelt er et bundløst hul i det globale Syd.’
