“EU har allerede været i økonomisk stagnation i omkring et årti. Selv de rapporterede vækstrater på 1 % er for det meste blot resultatet af statistiske kneb. Europa-Kommissionen er hurtig til at pege fingre ad USA eller Rusland, men problemerne i Europa er hjemmelavede. Den nuværende drastiske nedjustering af EU’s vækstprognose er endnu et tegn på, at Bruxelles’ nuværende politikker har slået fejl. I stedet for at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne har Kommissionen i de seneste år forfulgt en ideologisk drevet dagsorden med økonomisk selvsabotage – fra overdreven bureaukrati til kostbare klimabestemmelser, der især skader vores industri. Lærer EU noget? Nej. Draghi-rapporten indrømmede kun lige netop det, som de såkaldte ‘EU-kritikere’ har sagt i et årti: EU, med sin doktrin om stadig mere planøkonomi, monetær forvridning og regulering, underminerer Europas konkurrenceevne. Draghi-rapporten indrømmer dog først problemet, efter at det var blevet umuligt at skjule den økonomiske stagnation længere, men kræver derefter, at angiveligt kun ‘mere EU’ er løsningen på noget, der blev forårsaget af allerede ‘for meget EU’. Et typisk EU-trick: Skab selv et problem og vend derefter årsagssammenhængen på hovedet for at opnå endnu mere kontrol og flere penge til EU.
Det, der er særligt bekymrende, er den økonomiske stagnation i Tyskland, rygraden i Europas økonomi. Høje energipriser – forårsaget af den selvpålagte afkobling fra pålidelige energikilder – og et massivt investeringsefterslæb er problemer, som EU selv har skabt. En industriel økonomi kan ikke eksistere uden billig og pålidelig energi. Tyskland har ikke længere nogen af delene. Kommissionen bærer ansvaret, fordi den konstant blander sig for meget i de nationale økonomiske politikker eller energiimporten i stedet for at muliggøre uafhængige løsninger.
I lyset af den økonomiske situation opfordrer ESN-Gruppen til et øjeblikkeligt moratorium for alle nye EU-forordninger, der påfører virksomhederne yderligere byrder, samt en grundlæggende omlægning af energipolitikken i retning af en overkommelig og sikker forsyning til borgere og erhvervslivet. Derudover er vi nødt til at få adgang til nogle af vores egne kilder til visse ressourcer, især da EU tilsyneladende bevidst bevæger sig mod økonomisk og geopolitisk isolation, når man læser nogle af de nyeste rapporter. Det ‘bevidste’ indrømmes naturligvis ikke, men kan konstateres. Desuden er der et presserende behov for en tilbagevenden til en sund finanspolitik og en ansvarlig anvendelse af EU-midler. EU er imidlertid på vej mod det stik modsatte.”
