“Efter Assads fald jublede man i Bruxelles og Berlin: Den nye hersker i Damaskus, den tidligere al-Qaeda-terrorist al-Sharaa, blev modtaget med rød løber og lovet milliarder i bistand. Den jubel var forhastet.
Religiøse minoriteter, der stadig nød beskyttelse under Assad, forfølges nu systematisk i det nutidige Syrien – kristne, alawitter, drusere og shiitter. Det er uacceptabelt.
Bruxelles og Berlin skal nu udøve massivt pres på Damaskus. Målet skal være: for det første en effektiv beskyttelse af alle religiøse minoriteter. For det andet hjemvenden af millioner af sunnimuslimske syrere fra Europa. Mange af dem fejrede Assads fald – nu bør de hjælpe med at genopbygge deres land.
Der må ikke gå en eneste cent af de tyske skatteyderes penge til Syrien, så længe disse to betingelser ikke er opfyldt.’
