ESN-Gruppen i Europa-Parlamentet kritiserer, at Europa-Kommissionen hidtil har undladt at besvare en vigtig interpellation, der blev indgivet den 11. februar 2026 af parlamentsmedlemmerne Hans Neuhoff og Alexander Jungbluth vedrørende det planlagte lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Den seksugers frist, der er fastsat i artikel 145, stk. 4, i forretningsordenen, udløb den 25. marts 2026 uden noget svar, hvilket betyder, at forespørgslen på forslagsstillernes anmodning burde have været obligatorisk medtaget i det endelige udkast til dagsordenen. Ikke desto mindre stemte de politiske grupper, der er repræsenteret i Formandskonferencen — med undtagelse af ESN-Gruppen og Patriots for Europe — imod optagelsen af punktet og overtrådte dermed forretningsordenen og parlamentets ret til kontrol.
AfD-medlem af Europa-Parlamentet, prof. dr. Neuhoff, medlem af Udvalget om Sikkerhed og Forsvar, udtalte:
“Enhver, der godkender et lån på 90 milliarder euro, vel vidende at det aldrig vil blive tilbagebetalt, fører ikke finanspolitik, men bedrager. Tilbagebetalingen var knyttet til russiske krigsskadeserstatninger, som aldrig vil blive udbetalt. I praksis er dette en gave på bekostning af de europæiske skatteydere. Det er ikke nogen tilfældighed, at Kommissionen ikke finder det nødvendigt at besvare otte konkrete parlamentariske forespørgsler – det er et system. Den juridisk tvivlsomme karakter af dette projekt er tilsyneladende så alvorlig, at enhver offentlig debat undgås. Formandskonferencens afvisning af at sætte dette spørgsmål på plenardagsordenen er ikke en procedurefejl – det er politisk censur.”
AfD-politikeren Alexander Jungbluth, medlem af Budgetudvalget, tilføjede:
“Vi stillede otte præcise spørgsmål til Kommissionen: om lånets retsgrundlag, dets forenelighed med artikel 310 og 332 i TEUF, ansvarsrisici for medlemsstaterne, betalingsmilepæle, kontrolmekanismer og verserende revisionsrapporter. Ikke et eneste blev besvaret. I stedet blokeres forsøget på at drøfte sagen i plenarforsamlingen gennem proceduremæssige midler. Dette er ikke længere en parlamentarisk proces – det er institutionel bagrumspolitik. Hvis Kommissionen ikke er i stand til at retfærdiggøre finansieringen af 90 milliarder euro i budgetmæssig henseende, har den ikke mandat til at forpligte disse midler. Skatteyderne i medlemsstaterne har ret til gennemsigtighed, hvilket her bevidst nægtes dem.”
