“I 18 år har Europa-Parlamentet erkendt skarvproblemet, og alligevel befinder EU sig i dag praktisk talt på samme sted som i 2008. Mens bestanden er nået op på omkring to millioner fugle og forbruger omkring 300 000 ton fisk hvert år, mister vores fiskere og akvakulturproducenter fortsat mere end 350 millioner euro årligt. I stedet for at handle beslutsomt præsenterer Bruxelles endnu en gang koncepter, koordineringsorganer og dialogplatforme – med andre ord netop de bureaukratiske foranstaltninger, der hidtil ikke har løst problemet.”.
Virkeligheden er klar: skarven er ikke længere et marginalt fænomen, der fortjener beskyttelse, men en væsentlig økonomisk og økologisk faktor, der udgør en alvorlig trussel mod fiskebestandene, akvakulturen og hele levebrødet langs vores kyster. Med omkring 200.000 ynglepar yngler mere end halvdelen af disse vandfugle i Østersøområdet, mens 120.000 ynglepar findes i Nordsøen. Dette gør problemet særligt akut for de tyske fiskere.
Hvis selv EU indrømmer, at nationale foranstaltninger fortsat er ineffektive, og at der er behov for en europæisk tilgang, så er det, der i sidste ende er brug for, den politiske vilje til konsekvent handling, herunder effektiv befolkningskontrol. Alt andet er blot endnu et kapitel i europæisk passivitet på bekostning af vores fiskere.”
Siegbert Droese, AfD-medlem af Europa-Parlamentet og ESN-koordinator i Fiskeriudvalget, tilføjede:
“Selv om en undtagelse i henhold til artikel 9 i EU’s fugledirektiv giver medlemsstaterne mulighed for at aflive skarver, er dette en besværlig procedure. Medlemsstaterne skal f.eks. først i hvert enkelt tilfælde påvise, at der er sket alvorlig skade, og at alle andre afskrækkende foranstaltninger er udtømt – en kostbar affære, især for akvakulturen. Det er på høje tid, at skarverne fjernes fra listen over beskyttede arter i EU’s fugledirektiv!”
