“Den militære operation med henblik på at anholde Maduro er den første synlige gennemførelse af Trump-administrationens amerikanske sikkerhedsstrategi, der skal dæmme op for udbredelsen af kinesisk indflydelse i Sydamerika.
USA erklærede den vestlige halvkugle for sin indflydelsessfære og gjorde kampen mod narkokarteller og irregulær migration til sin højeste prioritet. De tilbageholdende reaktioner fra Kina og Rusland viser, at disse to magter accepterer USA som den magt, der fastlægger ordenen på de amerikanske kontinenter.
Set ud fra et magtpolitisk perspektiv følger operationen i traditionen fra amerikanske militærinterventioner uden FN-mandat, såsom i Grenada i 1983 og Panama i 1989, Jugoslavien i 1999 og Irak i 2003 eller Libyen i 2011.
På nationalt plan vil foranstaltningen blive fremstillet som en succes i kampen mod ulovlig migration og narkosmugling.
I sammenhæng med disse militære interventioner er reaktionen fra CDU’s udenrigspolitiske talsperson Kiesewetter, der beskriver anholdelsen som ‘den endelige afslutning på den regelbaserede orden’, særligt latterlig.
Også bemærkelsesværdig er reaktionen fra EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, der i en erklæring opfordrer alle aktører til at ‘bevare roen og udvise tilbageholdenhed’. En sådan erklæring savnede vi i forbindelse med krigen mellem Ukraine og Rusland, som EU skruede op for med stadig hårdere retorik og yderligere krigsmidler.”
